Fremleje af din bolig
Hvis du er interesseret i at fremleje din bolig, har du flere muligheder. Du kan enten vælge at fremleje hele din bolig, eller du kan fremleje ét eller flere rum – dette kaldes ”delvis fremleje”.
Reglerne for fremleje er enkle, men du skal være opmærksom på, at reglerne varierer alt efter, om du fremlejer hele din bolig eller kun dele af den.
Hvad gør du, hvis du vil fremleje?
Uanset, om du vil fremleje hele din bolig eller blot ét eller flere rum, skal du kontakte AAB’s kundeservice
Du skal altid søge om tilladelse senest 14 dage før, fremlejeaftalen træder i kraft.
Fremleje af hele boligen
Du har ret til at fremleje din bolig i op til to år, men kun hvis det er begrundet i midlertidige forhold. Det kan for eksempel være fordi, du bliver forflyttet eller udstationeret jobmæssigt.
Brug denne blanket når du søger om fremleje af hele boligen, og send den til boligforeningens administration.