Opsigelse og udflytning

Når du flytter, skal du opsige din bolig skriftligt. Til brug for opsigelsen kan du benytte opsigelsesblanketten, som du finder nederst på denne side.

 

Tre måneders opsigelse

Når du opsiger din bolig, har du tre måneders opsigelse til den 1. eller 15. i en måned. Hvis din opsigelse for eksempel skal gælde fra den 1. april, skal du opsige din bolig senest den 1. januar.

Hvis du i dette eksempel overskrider fristen og først indgiver din opsigelse den 2. januar, gælder opsigelsen først fra den 15. april.

Opsigelsesvarslet gælder fra den dato, opsigelsen modtages.

 

Fremvisning af din bolig

Du skal selv stå for at fremvise din bolig til de næste ansøgere på ventelisten.

Udover at fremvisningen er lovpligtig, er ansøgerne spændte på at se den bolig, de har fået tilbudt. Det er en vigtig forudsætning for, at de kan sige ja eller nej til boligtilbuddet. Det er derfor vigtigt, at du fremviser din boligen i forlængelse af din opsigelse.

Samtidig med at AAB sender dig en bekræftelse på, at de har modtaget din opsigelse, vil du blive oplyst om et tidspunkt for fremvisning. fremvisningstidspunktet vil typisk ligge 2 – 4 uger efter, at vi har modtaget din opsigelse.

 

Hvornår skal jeg være ude af boligen?

Du råder over din opsagte bolig frem til den 14. i måneden eller månedens sidste dag op til din fraflytning, afhængigt af din opsigelsesdato. Det skyldes, at AAB skal bruge 14 dage til vurdering og klargørelse af boligen.

Hvis du for eksempel har opsagt din bolig inden den 1. januar, så opsigelsen træder i kraft den 1. april, er din sidste dag i boligen den 14. marts. Det gælder, uanset hvor mange dage den pågældende måned har.

 

Betaling af husleje

Efter din fraflytning vil boligen blive vurderet og istandsat af AAB, så en ny lejer kan flytte ind. I eksemplet vil den nye lejer flytte ind den 1. april. Du skal være opmærksom på at betale husleje for din opsagte bolig helt frem til den dag, hvor din opsigelse træder i kraft. I eksemplet ovenfor vil dette være den 1. april.

 

Opsigelsen af din bolig  skal være skriftlig

Opsigelse af en bolig foregår altid skriftligt. Hvis du er gift eller samlevende, skal opsigelsen også underskrives af din ægtefælle eller partner. For at vi kan behandle opsigelsen af din bolig, er der brug for en række oplysninger. Vi anbefaler derfor, at du benytter opsigelsesblanketten, som du finder nedenfor.

Her finder du opsigelsesblanketten
Sidebar