Arbejdet med Lundehus Torvet er ved at komme i gang i samarbejde med Københavns Kommune og Lundehus Kirken.
Derfor spørger vi jer, de kommende brugere:
- Hvordan skal det nye torv se ud?
- Hvordan får beboerne maksimal glæde og fornøjelse af det?
- Hvad kan det bidrage med til fællesskabet i Afd. 32?
Bestyrelsen vil, som lovet, nedsætte en følgegruppe og søger tre engagerede beboere, der får chancen for at præge arbejdet med gode ideer og forslag.
Gruppen vil bestå af fem personer: Ledende ejendomsfunktionær Carl Jensen og bestyrelsesmedlem Birgit Brunsted og 3 beboerrepræsentanter.
Har du lyst til at være med, så skriv et par linjer nedenfor, om hvem du er og hvorfor du gerne vil være med i gruppen. Husk mailadresse og/eller telefonnummer.
Vi glæder os til at høre fra dig og skal have dit svar i postkassen ved kontoret senest mandag morgen den 15. februar 2021, kl. 8.00.
Venlige hilsner
Bestyrelsen afd. 32