Der er stor sandsynlighed for, at det ringer på din dør i aften den 31. oktober.
Små og store monstre, skeletter, flagermus og zombier myldrer ud på gaderne og vil plage vores område i afdeling 32. De går fra dør til dør og truer med ballade, hvis de ikke får slik.
Halloween er oprindeligt er en amerikansk skik, i Danmark har vi taget traditionen til os i sådan en grad, at supermarkeder og udklædningsbutikker for et par år siden kunne melde, at halloween er tre gange så stor en begivenhed som fastelavn.
Anbefaling fra bestyrelsen i afdeling 32 er, at have noget slik klar til børnene, så de ikke laver ballade.
I rækkehusene er det muligt at stille et græskar uden for døren og signalere at børn godt må ringe på, i lejlighederne hvor du ikke kan have et græskar med lys i eller en lanterne stående på trappen, er det en god idé at gøre det helt tydeligt på døren eller ved måtten, at I fejrer halloween. Så ved børnene, at de må banke på.
Ønsker du ikke at have besøg af naboens børn til halloween, kan du slukke lyset i aften, så signalerer du til børnene, at de ikke skal gå ind til et mørkt hus.
Hvad er halloween?
Ordet halloween er en sammentrækning af ’all-hallow-even’, som er et gammelt udtryk for alle helgeners aften’, det vil sige aftenen før allehelgensdag den 1. november.
Allehelgensdag har været fejret siden 600-700-tallet som en festdag for de kristne martyrer og helgener, der ikke har en speciel dag. I dag markerer den danske folkekirke allehelgensdag den første søndag i november, dog primært med fokus på at mindes dem, der er døde i løbet af året.
Det var oprindeligt irere og skotter, der tog halloweentraditionen med sig til USA i midten af 1800-tallet. I dag er det en af de store amerikanske mærkedage, og i Danmark er traditionen blevet større end fastelavn.
Huse og lejligheder bliver pyntet med skeletter, edderkoppespind og gravsteder, og børn klæder sig ud og går fra hus til hus og siger ”trick or treat”, som på dansk er blevet til ”slik eller ballade”.
Kilde: Det Kongelige Bibliotek